Mange købere beder deres advokater om at garantere, at den bolig, de er ved at købe, kan registreres til turistudlejning.
Enhver, der påstår at kunne garantere dette 100 %, lyver eller mangler kendskab til loven.
Et vigtigt skridt er at gøre betalingen af reservationsbeløbet betinget af, at ejendommen kan registreres til turistudlejning (og at sikre, at denne betingelse også indføres i den private købskontrakt). Hvis dette ikke er muligt, skal mægleren, sælgeren eller det advokatfirma, der har pengene stående, være forpligtet til at tilbagebetale beløbet til køberen.
Uanset ovenstående skal køberen være opmærksom på, at loven kræver, at ejerforeningen giver autorisation , efter at køberen er blevet ejer af boligen (medmindre der foreligger en generel autorisation fra foreningen til administratoren, som igen giver tilladelse til de enkelte ejere). Denne tilladelse gives ved en afstemning blandt naboerne, efter købet er gennemført og køberen er blevet retmæssig ejer. Ovenstående er også gældende i det tilfælde af at boligen allerede har turistlicens
Derfor kan hverken sælgeren, et advokatfirma eller en ejendomsmægler garantere, hvordan naboerne vil stemme, når først køberen ejer boligen – det ville svare til at spå om fremtiden.