Forside 2017-01-11T16:17:19+00:00

Hos Advokatkontoret.es finder du den fortrolighed og sikkerhed, som du har brug for i forbindelse med dine engagementer i Spanien. Vi ledsager dig fra A til Z: ansøgning om NIE-nummer, registrering og eventuel opholdstilladelse (residencia). Vi sætter din tryghed i højsædet ved rådgivning om køb af bolig, når du skal oprette testamente, og hvis en boopgørelse ved dødsfald bliver aktuel. Vi hjælper dig også med andre juridiske spørgsmål, hvis nødvendigheden skulle opstå inden for civil- og strafferet samt retsmæssige forhold om administration, handel, fast ejendom og byplan.

Advokatkontoret.es består af et professionelt hold med erfaring. Gennem et åbent og nært forhold er det vores mål, at du som klient, forstår og føler dig tryg ved sagernes forløb.
Fra start til slut kommunikerer du på dit eget sprog i både samtale og på skrift.
Advokaterne og advokatsekretærerne der arbejder i, og samarbejder med Advokatkontoret.es, er alle specialister inden for deres respektive felter.

Alle ansatte i Advokatkontoret.es arbejder under et porfessionelt selskab (SLP). Det betyder en større garanti for vores klienter, da selskabet har special-forsikringer, der dækker problemer, der måtte kunne opstå.

Vi bevæger os rundt i hele Spanien for at tage os af dine sager, hjælpe dig og ledsage dig, når behovet opstår. Vi er ofte på Costa Blanca, Mallorca, De Kanariske Øer, og selvfølgelig på Costa del Sol, hvor vores kontor ligger.

Under hele forløbet bliver du holdt orienteret om, hvordan sagen forløber, og du kan kontakte os på hvilket som helst tidspunkt.

HVEM ER VI

Javier García León
Javier García LeónAdvokat, medlem nr. 6010 af advokatsammenslutningen i Málaga
Javier er født den 30. oktober 1973 i Villamiel, Caceres. Han færdiggjorde sine studier
på universitetet i Extramadura, Spanien og Universitá Degli Studi de Pisa, Italien.

Javier begyndte sin professionelle karriere i Madrid i 1998, hvor han blev ansvarlig for
at koordinere kontorets afdelinger i Madrid, Barcelona, Bilbao og Málaga.

Siden år 2000 har Javier stået for koordinationen af Advokatkontoret.es, og han
samarbejder med det danske samfund på Costa del Sol.

Javier taler og skriver spansk og italiensk, og har kendskab til det danske sprog.

Katrine Johnsen
Katrine JohnsenAdvokatsekretær og regnskabsansvarlig
Katrine er født den 18. marts 1971 i Lynge, Danmark. Efter studentereksamen i 1991
rejste hun til Spanien og begyndte i 2006 at arbejde for Javier og Advokatkontoret.es.
Katrine har også stor erfaring indenfor de sager, vi fører for vores klienter:
ejendomshandler, testamenter/arvesager, stiftelse af selskaber etc.
Katrine taler og skriver dansk, spansk og engelsk.
Maria Stagholt Rose
Maria Stagholt RoseJurastuderende ved Málaga Universitet, advokatsekretær og marketingsansvarlig
Maria er født den 15. oktober 1984 i København, Danmark. Efter studentereksamen
rejste hun til Spanien i 2005, hvor hun begyndte at arbejde for Javier og
Advokatkontoret.es. I 2009 begyndte hun jurastudiet.
Maria har stor erfaring indenfor de sager, vi fører for vores klienter: ejendomshandler,
testamenter/arvesager, stiftelse af selskaber etc.
Maria taler og skriver dansk, spansk og engelsk.