ARV OG BOOPGØRELSE

Aller først, når et bo skal gøres op i Spanien, skal man være opmærksom på afdødes nationalitet og faste bopæl, da det vil have betydning for, hvordan og i henhold til hvilke regler boet skal gøres op.

Man skal ligeledes være opmærksom på, om afdøde efterlader sig testamente i Spanien eller i et andet land, og om det testamente omhandler de spanske aktiver eller ej.

Dernæst skal man være opmærksom på, at der ved en enhver sagsbehandling er to aspekter, nemlig hvilket lands lov, man er underlagt, og hos hvilket land ligger kompetencen til at sagbehandle:

Generelt set, når en dansker går bort i Danmark, men har aktiver i Spanien, vil den anvendelige lov være den danske, og eftersom aktiverne befinder sig i Spanien, skal boopgørelsen – i det mindste hvad der omhandler de spanske aktiver – foregå i Spanien.

Hvis en dansk statsborger derimod er fastboende i Spanien, og går bort i Spanien, kan reglerne være anderledes. Indtil for kort tid siden, var samme regler som nævnt før anvendelige, men EU har i 2015 lovgivet på området, hvilket gør det nødvendigt at kende netop den lovgivning.

EU-lovgivningen

Den 18. august 2015 trådte en ny EU-forordning i kraft, der bla. omhandler lovanvendelse og kompetence i forbindelse med arv og boopgørelser.

Danmark er ikke del af denne forordning, hvorfor den ikke har anvendelse i Danmark, og ikke påvirker danske statsborgere med feriebolige i Spanien. Det har dog betydning for de danskere, der er fastboende i Spanien, da denne forordning har anvendelse i Spanien.

Denne forordning skriver, at loven i det land, hvor afdøde havde fast bopæl, skal anvendes ved boopgørelsen.

Det betyder, at når en dansk statsborger, der bor fast i Spanien, går bort, vil dennes bo skulle behandles i henhold til spansk lov.

Samme forordning skriver dog også, at man kan vælge, at sin nationalitets lov skal anvendes, dette skal dog ske i testamente, for at valget er gyldigt. På den måde kan man altså stadig anvende sin nationale lov, hvis man foretrækker den, selvom man har fast bopæl i Spanien.

Det er derfor en fordel at kende til forskellene på de forskellige lovgivninger, så man kan vælge den, der passer bedst til ens ønsker. Man skal dog vælge i testamente, som man kan læse nærmere om ved at følge dette link: …..

Skatteregler

Uanset hvad, og i alle tilfælde, er man underlagt de spanske skattelove ved en boopgørelse i Spanien.

Man kan ikke oplyse en præcis procentsats som arveafgift, da en længere formel bruges til først at udregne procentsatsen, hvorefter den andvendes på boet værdi. Den formel tager forskellige forhold i betragtning, såsom formue, tilhørsforhold, oa.

Man skal også være opmærksom på, at disse skatteregler gælder for arvinger, der har adresse i EU. Bor man i et land udenfor EU, vil man blive beskattet i henhold til de nationale skatteregler, som ikke har disse fordele. Og så er reglerne kun for goder i Andalusien, arver man i en anden region, skal dennes skatteregler anvendes, da hver enkelt region lovgiver på området.

Vi vil her referere til de Andalusiske regler.

I Januar 2017 ændrede Andalusien på arveskattereglerne, hvilket gør det mere favorabelt for arvinger:

• Op til de første 250.000,00 € betaler børn, forældre og ægtefæller ikke arveafgift
• Arver man større beløb end det, udregnes skatten efter de nævnte regler

I Januar 2018 blev der foretaget endnu en ændring, således at man nu kan arve op til 1 mio. euro skattefrit og først derefter bliver man beskattet og ifølge de samme regler.

Beløbet gælder pr. person, der arver, altså er det ikke selve boets værdi, der tages i betragtning, men hvilken værdi hver enkelt arving modtager i arv – hvis der er flere arvinger. Og det gælder som sagt udelukkende for ægtefællen, børn og børnebørn. Øvrige familiemedlemmer eller ikke-familiemedlemmer vil ikke kunne arve skattefrit.

Uskiftet bo?

Umiddelbart burde man kunne konkludere, at eftersom dansk lov anvendes, kan uskiftet bo også anvendes, så længe der betales arveafgift og underskrives foran en notar, hvilket er et andet krav i Spansk lov. Uskiftet bo er dog ikke figur, der er kendt i Spanien, hvorfor det rent praktisk er umuligt at gennemføre.

Uskiftet bo betyder i praksis, at ægtefællen har fuld råderet over aktiverne, uden at der foretages en faktisk overdragelse af ejerskabet. En sådan model kan dog ikke anvendes i Spanien, hvorfor det vil være nødvendigt med en overdragelse, hvis man f.eks. ønsker at sælge. Så snart der overdrages, vil der ikke længere være tale om uskiftet bo.

Dette giver følgende muligheder, når man ønsker, at ægtefællen skal overtage alle goder i boet:

1. Man kan efterlade til hinanden og efterfølgende til børnene, når begge er gået bort

Følger man denne model, vil ens børn skulle underskrive på, at de afstår fra arven og accepterer, at ægtefællen arver. Dette betyder, at de ikke efterfølgende vil kunne kræve arv fra den første afdøde, hvis de f.eks mener, at arven misbruges, da skiftet er sket, og de har afstået fra arven. Når begge er gået bort, vil børnene kunne arve efter den sidste afdøde udelukkende.

Man skal dog også være opmærksom på, at fælles testamente ikke findes i Spanien, og når den overlevne ægtefælle har arvet, kan denne helt gyldigt lave nyt testamente.

2. Man kan efterlade sin del til børnene og give livsvarig brugsret til ægtefællen

Vælger man denne model, der vil være den nærmest uskiftet bo, vil ægtefællen fortsat kunne bo, bruge og disponere over ejendommen, børnene vil udelukkende være ejere af den arvet andel, dog uden nogen råderet. Den eneste begrænsning er, at ægtefællen ikke vil kunne sælge eller optage lån i ejendommen, og børnene vil heller ikke kunne sælge uden accept fra ægtefællen